Bevæbnet til tænderne med diverse fordomme om amerikanske studieforhold, hovedsageligt erhvervet fra diverse tv-serier a la ’Beverly Hills’, ’Felicity’ og ’Popular’, gik jeg Angela Hawkinson i møde. Hun er international studerende på Film- og medievidenskab på KUA dette semester og kommer fra College of Wisconsin, USA.
Holder fordommene stik?
Spørgsmålene var mange og pressede sig på, og det krævede en del selvbeherskelse for ikke at udbryde: ”Går Brandon på dit college? –eller Kelly? –Dylan måske?” Målet var nemlig at undersøge, om det amerikansk studiemiljø virkelig er så meget anderledes end det danske. Holder fordommene stik?
Fortumlet ’freshman’
For en nyudklækket amerikansk ’High School Graduate’ er der ifølge Angela kun én vej. 99% vælger efter sigende at gå direkte på college som den eneste anden mulighed end at smide sit liv væk som ufaglært med en fremtidsudsigt til at blive social outsider. Sabbatår, udenlandsophold eller pædagogmedhjælperjobs er ukendte begreber, når en gennemsnitlig 18-årig amerikaner skal beslutte sig for sin fremtid. Så af sted på College kommer de.
Dit ’dorm’
Unge og usikre tumler de i stride strømme - blot for med den alt for tunge taske på ryggen og sommerfugle i maven at fare vild inde i en kæmpe bygning af et ’dormitorio’ med plads til over 1000 studerende. En bygning der hurtigt skal blive deres faste tilhørssted. Det er rammen omkring alle deres sociale aktiviteter og kontakter – dit ’dorm’ er dig.
’Dormatories’ er lig med tryghed
Som Angela beskriver det, er denne boligsituation et fantastisk sikkerhedsnet for en ung studerende. Man får f.eks. nærmest ’tildelt’ sin nye bedste ven i form af ens værelseskammerat. Når man endvidere også har hilst på sine naboer, kan man være ret sikker på allerede at have mødt de mennesker, man kommer til at tilbringe det meste af ens tid sammen med.
Ingen klub?
På det tidspunkt i samtalen begynder ’Beverly Hills’ endnu en gang at rumstere, og det lykkedes ikke at bremse et: Jamen, er du da ikke med i en ’sorority’? Sådan én af de der ’Alfa-mega-delfa-dolphy’-klubber for alle de populære piger?
Men dét er Angela ikke. Og tilsyneladende med god grund. Det koster nemlig penge at være melde sig ind i en ’sorority’– og det forudsat at man overhovedet bliver optaget efter at have gennemgået lange og krævende optagelsesprøver.
De populære
Det økonomiske aspekt betyder meget for opfattelsen af ’sorority-girls’. De opfattes som en marginal gruppe rige snobber, som køber sig til venner. Til gengæld er det stadig dem, der er de mest synlige og populære. Adspurgt om hvorvidt fordommene måske kunne være et udtryk for en form for jalousi, svarer Angela: ”Det er muligt, at der stadig er en smule jalousi indblandet, men først og fremmest er det en erkendelse af, at man aldrig bliver som dem og heller ikke har lyst til det! Noget man langt fra havde indset i High School.”
Én af flertallet
Det viser sig altså hurtigt, at Angela hverken er en ’Kelly’ eller ’Donna’, men derimod én af flertallet. I serierne portrætteret som ansigtsløse nørder der forguder eliten – i virkeligheden hårdt arbejdende studerende med masser af gode sociale kontakter. Og det kan man, ifølge Angela, takke den amerikanske ’dormatorio-ordning’ for.
Danske studerende er heldige
Til gengæld mener Angela, at vi har noget, de savner: Modenhed. Hun er målløs og halv-misundelig over vores uanede muligheder for udfordringer, inden vi tager på universitetet. Derfor mener hun også, at vores studiemiljø grundlæggende er dybt forskelligt fra det amerikanske: ”Alene aldersforskellen gør, at I er fri for vores ’freedom under supervision’. Grænserne mellem studier, undervisere og socialt liv virker anderledes flydende. Vi har hverken centralkomitéer, festudvalg eller ’afdelings-tidsskrifter’. Og vi kunne f.eks. heller aldrig holde en fest på selve universitetet!”
Ikke som ’Beverly’
Livet som amerikansk universitetsstuderende er som ventet markant anderledes end det danske. Men de ’Beverly-lignende’-tilstande skal man ifølge Angela kigge langt efter: ”Hvis man kommer til os med sine ’Beverly-fordomme’, bliver man skuffet, tror jeg. I ville måske se jeres forventninger opfyldt af enkeltpersoner, men for det meste ville I nok grine af os, for vi går helst rundt i vores collegebluser og tennissko – man kan sågar fange os i pyjamas til forelæsninger.”
Forrige
Udskriv
