Du er her: Forside Studieliv Udenlands

Business in Mumbai I

Af Simon Jon Sandvei

Hvordan tror du, det ville være at flytte til Mumbai for at arbejde? Simon har taget springet - og er blivet grundigt overrasket. Følg ham i mødet med den indiske kultur.

Ifølge morgenens avis havde Michael Learns To Rock netop startet en storstilet tourné i Indien med en koncert i Mumbai. Med det i baghovedet, sad jeg i bussen på vej til lufthavnen for at tage turen til selv samme sted. Det næste halve år skulle jeg bo og arbejde i Mumbai, en enorm by med 20 millioner mennesker. Men før jeg kunne sætte benene på indisk jord, skulle jeg lige have overstået 10 timers flyrejse. En bane kokain eller to skader vel ikke? I Heathrow lufthavn stillede jeg mig i kø med nogle hundrede indere. For de flestes vedkommende var de bosiddende i England, men skulle til Indien og besøge familien. Derudover var der seks-syv andre europæiske turister, og til min forbløffelse blev jeg i flyet placeret ved siden af en af dem. En ung svensker ved navn ’D’, der virkede meget flink om end lidt fraværende. En smule bekymret blev jeg dog, da han langsomt og omhyggeligt sniffede et par baner kokain. Rædselsscener fra at indisk fængsel Jeg var ret forbløffet over, at min første bizarre oplevelse allerede skulle komme før, jeg endnu var landet i Indien. Samtidig mindedes jeg en film, jeg engang så om en mand, der havnede i årevis i et tyrkisk fængsel, fordi hans sidemakker i flyet havde smuglet hash i hans taske. Billedet af den indiske lufthavn i mit hoved blev nu til rædselsscener fra et indisk fængsel. Resten af turen holdt jeg godt fast på mine ting, og forlod ikke min plads, før vi var i Mumbai. Efter at have sagt farvel til pusher ’D’ og kommet sikkert gennem tolden, var jeg midt i et kæmpe kaos af indere, som alle ville hjælpe mig med et utal af tjenester. Hvis jeg altså bare lige ville betale uhyrlige overpriser for deres taxaer og hoteller. Huse af blikrester og affald Jeg søgte omgående tilflugt hos en vagt, der bar et stort gevær på ryggen. Et par telefonopkald senere blev jeg endelig hentet i lufthavnen af Arjun, som jeg skulle bo hos de første to dage. Med taxa kørte vi en tur på en halv times tid gennem Mumbai´ s mindre turistede kvarterer. Det var svært at koncentrere sig om at forstå Arjun´ s specielle engelske accent, da min opmærksomhed mere var rettet mod de endeløse rækker af slumhuse. Alle kreativt bygget af papskilte, blikrester og andet affald fra byen. Hej rotte, bor du også her? Arjun´ s hjem viste sig at være en gammel faldefærdig boligblok i et mørkt og skummelt kvarter. Klokken var tre om natten, og kun et par hjemløse hunde på hvileløs jagt efter føde var at se i gaderne. På vej ind i ad døren lagde jeg mærke til en stor rotte, der fulgte med. Jeg skulle lige til at sige noget, men Arjun lod ikke til at bemærke det. Så jeg tænkte, at det var bedst at lade som ingenting. Jeg ville nødigt virke som en dum europæer, der aldrig havde set en rotte før, selvom det faktisk var tilfældet. Toilet a la indian style I selve lejligheden virkede toiletskyllet ikke – troede jeg. Arjun forsikrede mig dog om, at det var ganske normalt i Indien. Man skulle bare tage noget vand, og fylde i en spand, og på den måde kunne man så selv skylle ud. ”Indian-style”, kaldte han det. En nat med kakerlakkerne Efter at have snakket lidt med Arjun og hans venner, der alle havde været til Michael Learns To Rocks koncert dagen før, sagde jeg godnat til dem. Og til et par kakerlakker. Jeg lagde mig til at sove på madrassen på gulvet, og den umiskendelige lugt, der straks mødte en ved ankomsten til Mumbai, virkede nu endnu stærkere. De 30 graders konstante varme gjorde mig ikke bedre tilpas. Følg med i Simons oplevelser igen i næste uge! Klik her for at besøge vores legat-database ï  Klik her for at besøge vores studierabat-sektion

Tip en ven Udskriv Tilbage til oversigt Forrige | Næste Læs også: Business in Mumbai II Down under I In God´s country I: East Village In God´s country II: Alphaville In God´s country III: Råddenskabens æstetik