Det egentlige hovedformål med vores tur til Filippinerne har været 3 ugers udenlandspraktik på den internationale skole i Cebu og San Carlos universitetet. Inderst inde havde vi nok alle en plan med vores tur, som ikke kun havde noget med vores praktikophold at gøre. For mit vedkommende ville jeg gerne opleve en kultur og et land, jeg aldrig har haft mulighed for at rejse til før nu. Chancen havde bare aldrig rigtig været der, og derfor måtte jeg bare af sted. Ud over det, var det selvfølgelig også meget fristende at vinke farvel til kulden, telefonregningen, lektierne osv. Og bare komme ned i varmen og drømme Danmark langt væk. Det ønske fik jeg opfyldt, og det har jeg ikke fortrudt.
Skudt i ballen
Da vi ankom til vores pensionat, fik vi fortalt at ejeren af pensionatet var blevet alvorlig syg, så hans søn Allan og svigerdatteren Nadja stod for den daglige ledelse af stedet. Senere har det vist sig at faderen var blevet skudt gennem den ene balle af en ukendt gerningsmand, og at det var derfor, at han nu ikke længere kunne passe B&B stedet. De ville ikke fortælle os noget om episoden til at starte med, for det var kun sket en uge inden vi ankom. Måske frygtede de, at vi ville pakke vores ting og finde et andet sted at bo. På intet tidspunkt har vi dog været bange eller nervøse for, at der kunne ske noget med os, for der var placeret en bevæbnet vagt foran pensionatet til at holde øje med mistænksomme personer.
Skudepisoden var i hvert fald ikke noget, som fik os til at forlade stedet. Det lille hul i væggen på vejen ud til toiletterne har bare givet stedet lidt ekstra krydderi. Et par gange oplevede vi også strømsvigt i Cebu, som mørkelagde hele byen, men igen har det bare været en ekstra oplevelse.
Generelt er de fleste filippinere ret afslappede, når noget, der for os europæere virker meget anderledes, sker. Vi burde måske lære at trække lidt mere på skuldrene og tage tingene, som de kommer.
Kriminaliteten er rimelig høj i Cebu, for der bor mange fattige mennesker stuvet sammen på et lille område. Så når tre hvide piger tropper op med hænderne fulde af poser fra det store shoppingcenter ’SM’, så beder vi næsten selv om at blive overfaldet. Det var i hvert fald det, vi fik at vide, da vi ankom til byen. Det handlede om ikke at vise, at man havde penge, ellers kunne det godt friste svage sjæle. Kidnapning af turister var heller ikke helt utænkeligt, men igen ikke noget, vi kom til at opleve.
Ladyboys
En aften blev vi alle inviteret hen på et af Cebus dyreste hoteller ’The Montebello’, idet lederen af San Carlos universitetet gerne ville have, at vi skulle møde andre studerende fra andre lande. De fleste af dem vi mødte var østrigere og tyskere og inden aftenen var omme, havde vi fået et par ekstra at skrive e-mails til. Det startede ellers lidt sjovt, idet nogle af de østrigske fyre troede, at vi tre piger var ladyboys. De skulle lige helt tæt på os, før de var sikre på, at vi var kvinder og ikke mænd forklædt som kvinder. Ladyboys er et udbredt fænomen blandt mange af de filippinske
mænd. Mange mænd fra bl.a. Europa inkl. de østrigske fyre, havde været uheldige, idet de troede at de havde scoret øens flotteste pige, der siden viste sig at være en mand med lidt ekstra gemt under nederdelen. Den eneste måde at være helt sikker er, hvis man kigger efter adamsæblet, for det er alligevel svært at skjule med sminke. Mange ladyboys er utrolig flotte, og mange af de reklamer man ser i fjernsynet og i ugeblade for bl.a. nylonstrømper osv. er ladyboys brugt som modeller.
Efter tre begivenhedsfulde uger i Cebu, skulle turen endelig nå sit endemål - øen Boracay.
Paradis på jord
Hovedbeskæftigelsen på Boracay er at dovne på stranden, svømme i det turkisfarvede vand og slukke tørsten med en god cremet Pina Colada. Vores første uger er snart overstået på øen, og indtil videre er der ikke noget sted i hele verden, jeg hellere vil være end her. Der er ikke noget at sige til, at øen engang er blevet kåret til at have verdens smukkeste strand. Turismen er blomstret op på øen, men det ødelægger stadigvæk ikke oplevelsen ved at være her. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har været så afslappet før som nu. At vågne op til solskin og tanken om en gang massage på stranden til 25 kr. er vist noget, de fleste mennesker kan holde til.
Om aftenen skifter øen stemning, og tilbyder alle en mulighed for at nyde den afslappede atmosfære med livebands på stranden, små lys bundet rundt om palmerne og bølgebrus som baggrundsmusik til en aften med grillbuffet og kolde tropiske drinks. Hvis man gerne vil have lidt mere action ud af sit ophold her, har man også mulighed for at dykke, snorkle og opleve det flotte koralrev eller tage en tur på bananbåden eller en heldagstur rundt om øen med en lille træbåd. Jeg behøver vist ikke at fortælle mere om Boracay for at gøre det klart for alle, at jeg har fundet mit eget lille jordiske paradis.
Desværre ved jeg godt, at jeg er nødt til at give slip på mit lille paradis i næste uge, når jeg igen sammen med de fire andre sætter kursen mod Danmark. Een ting er helt sikkert - jeg vil aldrig glemme min tur til Filippinerne. Inden jeg tager fra Boracay, vil jeg opleve solnedgangen for sidste gang og fylde mine lommer med det hvide bløde sand, så jeg i fremtiden kan køre fingrene igennem det og drømme mig tilbage til dengang, hvor jeg fik chancen for at opleve paradis.
Udskriv
Forrige
