I forbindelse med finansieringen af mit fortkommende udlandsophold på ’Bentley College’ i nærheden af Boston, USA, rendte jeg ind i en masse udfordringer. Det var dog ikke værre end, at det, et langt stykke hen ad vejen, kunne afhjælpes med grundig og god forberedelse.
Overvejelser
Inden man ansøger om at komme til udlandet, er det en god idé at have finansieringen af opholdet på plads. Man skylder de mennesker, der har brugt tid og kræfter på, at man kan komme af sted, at det hele ikke pludselig falder sammen pga. for dårlig økonomisk planlægning. Jeg forberedte mig på den måde, at jeg inden jeg ansøgte, fandt ud af hvor meget det ca. ville koste, hvis jeg kom af sted. Herefter opstillede jeg et ’worst case scenario’, hvor jeg kalkulerede med, at jeg ikke fik nogen legater. Jeg lavede en opsparingsplan for mig selv, der skulle suppleres med et lån for at få det til at hænge sammen. Jeg havde desuden sørget for, at min bank var indforstået med, at jeg kunne låne evt. manglende midler.
Budget
Mange uddannelsesinstitutioner har ressourcer på deres hjemmesider, hvor man kan danne sig et overblik over, hvordan andre har grebet det an. Jeg sørgede for at læse rapporter fra tidligere udvekslingsstuderende, for at kunne opstille et realistisk budget for mig selv. På Handelshøjskolens hjemmeside kan man f.eks. læse andre studerendes ’travel reports’, hvor man blandt andet kan finde eksempler på budgetter, kulturelle erfaringer, lokale prisniveauer og meget mere. Derudover brugte jeg universitets hjemmeside til at finde ud af, hvad husleje og mad koster i USA – det løb nemlig op i ca. $5.500 for 4 måneder. Alt dette kan måske se lidt voldsomt ud, men USA er faktisk et af de dyreste lande i verden at bo i.
Legatsøgning
Da jeg ikke havde prøvet at søge legater før, vidste jeg ikke helt, hvor jeg skulle begynde, men efter at have ledt lidt på Internettet fandt jeg www.legat-info.dk. Desværre var deres service, som koster 400 kr., under alt kritik. Idéen er, at Legat-info ud fra ens oplysninger, tilbyder at finde frem til legater, der er relevante at søge. Jeg måtte desværre konstatere, at de ikke er særligt grundige med deres job. De sendte mig en lang liste med adresser, hvoraf en del af dem viste sig at være forkerte, så en del af brevene kom tilbage igen. Nogle af legaterne kunne man også kun søge, når man var kandidat osv., hvilket jeg ikke er, så jeg endte med at spilde en masse tid.
En bedre, og ganske gratis service findes i Kraks legat-håndbog, som man kan købe eller låne på biblioteket. Den er lidt svær at hitte rede i, men til gengæld er den gratis, og den er faktisk mere effektiv i forhold til at opsnuse relevante legater, end betalingsservicen hos legat-info.dk. Hvis man hellere vil bruge Internettet, kan jeg anbefale følgende adresser: www.sol.dk, www.legatnet.dk og www.semikolon.dk. Desuden har Studerende Online også en nyttig legat sektion.
For studerende på Handelshøjskolen findes desuden det private legatkontor, hvor man direkte kan aflevere ansøgninger til deres legater. Det er altså en god idé, at finde ud af, hvilke legater, hvis nogen, der udbydes i samarbejde med din uddannelsesinstitution. Mere generelt er det min erfaring, at det kan betale sig at starte med at søge et par legater med ansøgningsskema, så man får en idé om hvilken information og dokumentation, der lægges vægt på. Med hensyn til legaterne uden ansøgningsskema kan man finde eksempler på disse på www.sol.dk. Her skal det måske lige tilføjes, med chance for at lyde banal, at det er en god idé, at sørge for at ens ansøgning ikke ligner de andres. Men man kan bruge de eksemplerne som en slags checkliste.
Et omstændeligt arbejde at søge legater
Når man søger de første legater, er det lidt omstændeligt, fordi de fleste gerne vil have meget dokumentation, som f.eks. karakterudskrift, årsopgørelse, anbefalinger osv. Hvis man har planer om at søge en masse legater, kan man lige så godt tage en masse kopier af den mest brugte dokumentation med det samme. Det gør det hele lidt nemmere at have det meste ved hånden. Det kan lige nævnes, at det kun er legater som beskattes, der tæller på dit SU fribeløb. Rejselegater beskattes heldigvis som regel ikke, hvorfor dette formodentligt ikke behøver at blive det store problem, men det er godt at være opmærksom på.
Det er et besværligt og tidskrævende arbejde at søge legater, men der er potentielt en pæn sum penge i det. Der skal ikke mange legater til, før man har fået dækket sit behov. Hvis du bare kan hente 10.000 kr. hjem i legater, svarer det til, at du ca. skal tjene 20.000 kr. før skat på dit arbejde. Der skal vel for de flestes vedkommende en del timer til for at tjene så mange penge. Dette er værd at huske på, når du synes, du bruger en masse tid på din legatsøgning, i stedet for at tage til fredagsbar.
(De kritiske kommentarer i denne artikel er kun et udtryk for skribentens personlige mening.)
Udskriv
Forrige
