(Berlin). Det var vistnok en formiddag i december, at vi sad i cafeteriet og samlede styrke over en kop kaffe, efter forgæves at have forsøgt at bruge universitetets Internet, en ikke ukompliceret proces. På det tidspunkt råbte strejke-aktivisterne ved de tyske universiteter deres motto: ”Uddannelse - ikke kun for rige folks børn” allerhøjest, og luftede bannerne med det tilsvarende budskab med allerstørst entusiasme.
Tyskerne bandlyser forslaget om, at man skal betale for sin uddannelse. Udover de danske studerende med SU på lommen, står mange af de udenlandske studerende ved ’Freie Universität’ i Berlin uforstående overfor dette. For eksempel Emmanuel fra Grækenland, som skriver sit doktorarbejde på Harvard, men er på udlandsophold i Berlin. For hvordan finansierer han det? Det gør han ikke selv, det gør universitet. ”Ja, der er da ingen ved Harvard, som selv betaler for deres uddannelse!”, som han siger. Den udtalelse kræver nærmere eftersyn. Med fare for at punktere myten om, at Harvard kun er for rige folks børn, er noget med bonede gulve og sekteriske udvælgelsesprocesser, kaster jeg mig over at undersøge universitets hjemmeside.
Eliteuniversitetet og eliteprisen
Harvard, Boston, er et af de ældste, bedst renommerede universiteter i USA, for kløgtige, flittige hoveder. Det huser 18.300 fuldtidsbeskæftigede studerende og mere end 3.500 af disse og omkring 2.500 videnskabeligt ansatte kommer fra 130 forskellige lande. Og det er ikke just gratis at læse på Harvard: For studieåret 2003-04 er udgifterne $40,450, og heri er ikke indregnet eventuelle rejseomkostninger.
Stipendierne
Men universitetet er ikke kun indspundet i myter om eksklusive studie- og optagelsesforhold, det har også en lang tradition for at støtte sine studerende økonomisk. De første stipendier blev stiftet i 1643, og på universitetets hjemmeside er det svært at overse henvisningen til universitetets pengepulje.
Her får man en bunke tal at tygge på:
- I de sidste ti år er Harvards legatbudget steget dobbelt så meget som budgettet for undervisning. Der er i dag en pulje på omkring $ 72 millioner. Det betyder ikke, at undervisningsniveauet er dalet, men at 48% af de studerende på 1. del af deres uddannelse får hjælp fra Harvards egne legater. I alt får 2/3 af de nye studerende støtte fra Harvard og andre kilder.
- På overbygningsuddannelserne er tallet endnu højere: 85 % af de studerende på ’graduate’ - ordningen finansierer deres studium med hjælp fra Harvard eller private sponsorer. Støtten er ikke kun i form af kontante tilskud, men også som lønnede praktikpladser og mulighed for at låne penge.
- For studieåret 2003-2004 forventede universitetet at uddele en gennemsnitlig årlig støtte på $23,850 pr. studerende. Og så skal det tilføjes, at udenlandske studerende har samme adgang til Harvards stipendier, som amerikanske statsborgere!
De økonomiske tilskud sikrer, at man kan leve på et ’beskedent, men tilfredsstillende niveau’. Men hvad får man så for de $40.450, som det altså kun er de færreste, der betaler?
Goderne
Først og fremmest adgang til verdens største bibliotek; ca. 14 millioner bøger står her til rådighed. Dernæst billig eller gratis adgang til de ansete ’Harvard universitets-museer’. Som flittig student kan man støtte sig til dem, når man skal vælge blandt de knap 4500 udbudte kurser, og uddybe fagene i en snak med en professor over frokosten under kantinens gotiske hvælvinger. Vel at mærke hvis man ikke arbejder med sin laptop i cafeteriet, hvor der selvfølgelig er netadgang ved hvert bord.
Elite eller lighed
Tusinder kilometer væk fra ’Freie Universität’ i Berlin vækker strejkeaktivisternes slagord resonans i Harvards dagsorden: Støtten gives for, at ”give alle, som er akademisk kvalificerede, mulighed for at studere.” Det drejer sig også om at få fat på studerende i lande, som ellers ikke betragter Harvard som en mulighed. På ’Freie Universität’ hedder det blot at give ”alle mulighed for at studere”, og det er måske det, der er forskellen på universiteterne og elite-udgaverne af slagsen.
Kilde: www.harvard.edu
Udskriv
Forrige
