Da jeg i januar 2003 rejste på et seks måneders studieophold til en midtengelsk by, blev intet som jeg havde forestillet mig. I stedet for at være havnet i min forestilling om et 'traditionelt' England, var jeg havnet i en global landsby. Kollegierne var et virvar af forskellige mennesker, sprog, kulturer og teknologi. Jeg boede i England, men alligevel føltes det også lidt som at være i både Spanien, Italien, Kina, Indien, Singapore, Malawi m.v., og i dag har jeg venner over det meste af verden.
Forud for afrejsen til England, lå der et kæmpe forarbejde, hvilket især skyldtes, at jeg ikke rejste indenfor en samarbejdsaftale. Det var et stort arbejde at finde et passende studieland, et passende universitet og fag, der kunne opfylde kravene i min studieordning. Jeg tilbragte derfor en rum tid på Det Internationale Kontor med at kigge i mapper med alverdens universiteter og læse diverse erfaringsrapporter. Efter at have fået disse ting på plads, kom al arbejdet med at få fremlejet min lejlighed, få søgt om forhåndsgodkendelse af studieophold, få søgt legater og sørge for at få SU med til udlandet og meget meget mere.
På det personlige plan havde jeg desuden en række bekymringer, jeg skulle bearbejde. Hvordan ville det være at skulle stå alene i et fremmed land? Hvordan skulle jeg få skabt et socialt netværk? Og hvordan skulle jeg få min hverdag til at fungere helt alene i et fremmed land? Mine bekymringer og forbehold for det at studere i udlandet knyttede sig dog i høj grad også til frygten for at gå glip af noget herhjemme.
Du vil ikke fortryde det
Men af sted kom jeg. Som studium havde jeg valgt at læse fag på en Master i massekommunikation og globalisering, og rent fagligt betød mangfoldigheden af alverdens studerende, at diskussionerne og diverse oplæg fik vinkler eller tog drejninger, som lå meget fjernt fra det, jeg var vant til hjemmefra. Perspektiver om pressefrihed bliver for eksempel meget anderledes, når man diskuterer med journalister fra Sierra Leone, der har siddet i fængsel for deres artikler.
Som udvekslingsstuderende har man en tendens til at socialisere mest med de andre udvekslingsstuderende, fordi de ligesom en selv har et stort behov for at skabe et socialt netværk. Man kommer lynhurtigt meget tæt på de øvrige studerende, fordi man som udvekslingsstuderende for det første ikke har andre netværk, for det andet fester utroligt meget og for det tredje rejser meget rundt sammen i weekenderne.
Det er formentlig ganske naturligt at være bange for at gå glip af noget i det liv, man forlader hjemme, men vel hjemvendt fra et studieophold oplever man, hvor lidt et halvt år i trygge rammer fylder i bevidstheden, og hvor meget et halvt års studieophold i udlandet fylder i kontrast hertil. Du går glip af mest ved at blive hjemme.
Mit studieophold var både hårdt, lærerigt og fantastisk sjovt. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg rejste et halvt år til udlandet og kender heller ingen, der har fortrudt deres studieophold.
Udskriv
Forrige
