En god problemformulering hænger sammen med, hvilken slags opgave man vil lave. Det er ikke ligegyldigt, om din hensigt er at lave en redegørelse og diskussion eller en beskrivelse og vurdering.
Her en kort oversigt over opgavetyper:
Redegørelse:
En redegørelse skelner man fra beskrivelsen. I en redegørelse indgår en omtale af baggrunden for hvor, hvornår og hvorfor noget er sket, dvs. man skitsere et udviklingsforhold. Mens en beskrivelse er en ren omtale af, hvordan noget de facto søger at gøre noget.
Diskussion:
I en diskussion skal man fremføre argumenter, der taler for en given sag, påstand eller handling (proargumenter= fordele) og argumenter, der taler imod samme (kontraargumenter= ulemper).
Diskussionen er bygget op omkring pro- og kontra-argumenter. I en diskussion skal man følge to sæt regler: 1) logikkens regler (et argument kan opløses i to dele: én eller flere præmisser og en konklusion); 2) sprogets regler (man udtrykker sig klart, så man ikke taler forbi hinanden).
Hertil hører en kritik af argumenter: Man afgør, om et argument er overbevisende ved at se på dets gyldighed, dets holdbarhed og dets relevans.
Vurdering:
En vurdering må man skelne fra en beskrivelse. Beskrivelsen er objektiv, mens vurderingen er subjektiv, fx bilen er sort vs. bilen er pænt.
Sammenligning:
I begrebet sammenligning ligger, at man skal påvise ligheder og forskelle mellem de ting eller forhold, som man skal sammenligne.
Karakteristik:
Her nævner man særpræg og egenskaber frem for en samlet fremstilling.
Man kan ikke sige, at én slags opgave er bedre end andre, fx at en sammenlignede analyse viser større selvstændighed end en perspektiverende teoriopgave, som er mere refererende. Én ting står dog fast: At gengive en andres tekst som en parafrase giver ikke mange points. Der er naturligvis emner, der egner sig bedre til én type opgave end til andre. Men ellers kan de frit kombineres. Ofte kan flere elementer indgå i den samme opgave, fx er det oplagt at følge en diskussion op med en vurdering og måske en perspektivering.