|
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig
GO' morgen Danmark anbefaler so.dk
|
|
Kritisk sans
Af Søren Poulsen Mistænksomhed overfor alt, hvad du læser og selv skriver, er kernen i den kritiske sans.
|
Den kritiske sans kan du bruge i alle skrivningens faser. Navnlig når du har valgt emne og skal finde ud af, hvad du vil fokusere på. Når du læser, hvad en anden har skrevet om emnet, så læs kritisk og vær mistænksom overfor forfatterens synspunkter. Du skal ikke være bagklog og nedgøre; kritisk sans går ud på, at du stiller spørgsmål til en tekst. Du undersøger dens påstande og belæg. Holder argumentationen eller ej?
Ses det fra en anden vinkel Du bruger også din kritiske sans til at vise, at et emne altid er mere indviklet, end det umiddelbart ser ud til. Det kan altid ses fra en anden vinkel og problematiseres yderligere. Det betyder ikke, at du skal kværulere i en uendelighed, men at du påpeger, hvor vidt forgrenet og kompleks emnet er. Læser du f.eks. om nazisternes magtovertagelse i 1930’errne, så er der ikke kun én, men mange sociale/økonomiske faktorer, som spiller ind.
Pas på din egen begejstring Den kritiske sans er især vigtig, når du beskæftiger dig med en forfatter, som du selv synes, er fantastisk. For ofte glemmer man, at alle teorier har sine svage punkter. Vil du f.eks. gøre rede for T.S. Eliots (totalitære) idéer om det kristne samfund, så pas på, at din begejstring for hans poesi ikke smitter af på din dømmekraft. Eller hvis du mener, at Giddens er sociologiens gud, så prøv alligevel at træde et skridt tilbage og få øje på de problematiske sider af hans teori.
| Klik her for at besøge vores legat-database ï Klik her for at besøge vores studierabat-sektion |
|
|
|
|