|
Studerende Online bringer her den første af to artikler med gode råd om gruppearbejde med eksperthjælp fra en pædagogisk konsulent, Arno Kaae, som er ansat på RUC.
Den tabte tid vil indhentes Når man som studerende indgår i gruppearbejde, er der to ting, der skal lykkes. Som gruppe har man et fælles arbejdsmål, som skal opnås. Derudover skal de enkelte gruppemedlemmer have udbytte af læreprocessen. Det er en kompliceret sag og Arno Kaae understreger, at det er naturligt, at der opstår uoverensstemmelser blandt gruppemedlemmerne i denne proces. Men uoverensstemmelser kan vendes til noget konstruktivt og være et led i at styrke gruppens funktionsdygtighed. Men dette kræver, at man inddrager redskaber som evalueringer, personlig feedback, og at man reflekterer over gruppeprocessen. Og det er nødvendigt, at man tager sådanne redskaber alvorligt, hvis gruppen skal udvikle sig. Det kræver, at man bruger tid på at benytte de relevante redskaber. Og det kan måske virke uoverskueligt og tidskrævende. Men i sidste ende effektiviseres gruppearbejdet netop ved hjælp af de rette redskaber. Arno Kaae giver følgende konkrete råd til et vellykket gruppesamarbejde:
Lav regler og overhold dem Mange samarbejdsvanskeligheder kan undgås, hvis man indleder gruppearbejdet med at opstille en fælles hensigtserklæring for samarbejdet. På den måde bliver de gensidige forventninger udtalt og diskuteret og det vil fremover være lettere at stille krav og tale åbent blandt gruppemedlemmerne. Men Arno Kaae anbefaler, at man helt indledningsvis tager en runde, hvor alle medlemmer fortæller om tidligere erfaringer med gruppearbejde ud fra følgende spørgsmål:
Hvad er dine mest positive oplevelser fra tidligere gruppearbejde? Hvad er dine værste oplevelser fra tidligere gruppearbejde?
Ved hjælp af en sådan runde kommer gruppemedlemmernes forskellige forhåbninger frem i lyset, og det bliver dermed en mere kvalificeret hensigtserklæring, som forsøger at tilgodese alle individer i gruppen.
Fastsæt roller i fællesskab Hvis gruppemøder skal være effektive, er det vigtigt med nogle rollefordelinger. Vedtag på hvert møde, hvem der fungerer som sekretær, og hvem der er ordstyrer. Det kan måske virke lidt formelt, hvis man er en lille gruppe, men det er ikke desto mindre en måde, hvorpå man sikrer sig at der kommer noget konstruktivt ud af et møde. Er gruppen på 4 personer og derover anbefales det, at man også vælger en procesleder. Proceslederen skal sikre, at der er et godt læringsmiljø på gruppemødet og skal dermed holde øje med om alle gruppemedlemmer kommer til orde. Er dette ikke tilfældet kan han/hun foreslå en markeringsrunde, hvor alle får ordet på skift. Pauser er også en nødvendighed på lange gruppemøder, og det falder også under en procesleders rolle at indlægge pauser, hvis gruppen virker udtømt for energi.
Klar kommunikation En fælles hensigtserklæring er dog ikke nok i sig selv. "Ønsker man et godt samarbejde, er det nødvendigt med en aktiv forholden sig til hinandens værdier og måder at agere på. Derved viser man hinanden respekt samtidig med, at man viser, hvem man er", siger Arno Kaae. Dette indebærer at man i tilfælde af eksempelvis irritation over manglende arbejdsindsats stiller spørgsmål til den pågældende om, hvad forklaringen er, og hvordan dette kan løses. Det vil sige, at man baserer samarbejdet på accept frem for mistillid. Accept indebærer også at stille krav. Det er positivt at stille krav til hinanden frem for at gå rundt med tavse forventninger. Det er nemlig vigtigt, at man i gruppen ved, hvor man har hinanden - det er en forudsætning for et trygt klima. |