Kontakt | Om Studerende Online
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig

 

Hvad er intelligens?

Af Jens Birkmose

Studiestart kan være en usikker tid, hvor man sætter spørgsmål ved, om man overhovedet er intelligent nok til at klare studiet. Jens Birkmose giver her inspiration til eftertanke ved at forklare om vores forskellige intelligenser.

Husker du kammerater, der fik høje karakterer uden at ”røre en finger”, mens du selv sled i det ?

Husker du kammerater, der blev smidt uden for døren eller jævnligt irettesat, fordi de ikke kunne sidde stille i timerne ?

Hører du til dem, der skal have overblik og se tingene for dig og skabe struktur, inden du har styr på det, du læser ?

Vi er alle forskellige på den måde vi lærer, opfatter og kommunikerer på. Vi er hver især unikke og har vores egen læringsstil, arbejdsstil og vidt forskellige temperamenter.

 

De mange intelligenser

En af måderne at betragte forskelligheden på er at studere de mange intelligenser. De bygger på Howard Gardners teorier om de mange intelligenscentre, vi har.

Vi er alle begavede, men på hver vores måde. At sætte mennesker i bås som begavede eller ubegavede er aldeles ubegavet.

Jeg viser nedenfor de hovedintelligenser, vi i dag betragter, som de centrale, men gør opmærksom på følgende:

  • Vi har dem alle i en eller anden målestok.
  • Vi har typisk en fremherskende intelligenstype og dertil nogle af de andre intelligenser, som også er relativt stærke.
  • Alle intelligensområder kan trænes, hvis vi vil det. Træner vi dem via vores stærkeste intelligens, går indlæringen bedst.
  • Intelligenserne spiller sammen på forskellig måde hos hver enkelt af os.
  • Hver af de nævnte intelligensområder arter sig forskelligt hos hver enkelt af os.
  •  

    De 7 intelligenscentre

    Intelligenscentrene 1 - 7 er de grundlæggende. De har fundamental betydning for, hvorledes vi lærer.

    Du kan selv filosofere lidt over, hvordan du bedst lærer.

    At sammenligne de enkelte centre med evner er nok den bedste måde at betragte dem på.

    1. Musik-kloge har deres stærkeste evner i at opfatte musik og at udtrykke sig musisk, og de lærer godt til musik. Musikken stimulerer deres læring.

    2. Sprog-kloge har deres stærkeste evner i talen, læsningen og skrivningen og evnen til at lære via lytte.

    3. Tal-kloge har deres stærkeste evner i regning, matematik, logik og analyser.

    4. Billed-kloge har deres stærkeste evner i det billedlige. At forestille sig ting som ydre og/eller indre billeder (visualiserer). De har god farve- og formsans. Elsker overblik.

    5. Krops-kloge kan lide at bruge hele kroppen til at udtrykke deres evner og følelser. Elsker kropslig udfoldelse og bryder sig ikke om at sidde stille. Elsker at røre og pille og bruge krop og hænder, når de lærer.

    6. Menneskekloge har gode evner for samarbejde 2 og 2 eller i team. De fornemmer hurtigt andres signaler fra kropssprog og følelser. De lærer godt i grupper.

    7. Selv-kloge har stor viden om sig selv og svage og stærke sider. De har evnen til selvdisciplin. Lærer godt alene.

     

    Vi er alle intelligente

    Oveni dette skal vi lige huske, at vi alle er udstyret med mellem 100 og 125 milliarder hjerneceller, der alle kan skabe omkring 20.000 nerveforbindelser til andre celler. Medmindre vi lider af en hjernesygdom, er vi alle super-intelligente og har en enorm hjernekapacitet.

    Det, jeg vil udlede af ovennævnte, er:

  • Vi er alle intelligente.
  • Vi er alle forskellige og lærer meget forskelligt.
  • De fleste kan udvikle alle deres intelligenser til et rimeligt niveau, men på forskellig måde og med forskelligt tidsforbrug.
  • De forskellige intelligenser (evner) samarbejder på forskellig måde.
  • Der er mange måder at være intelligent på indenfor de enkelte intelligenser.
  • Unormaliteten er mere normal end normaliteten.
  • Når traditionel uddannelse - med traditionelle undervisere, der baserer størsteparten af undervisningen på de traditionelle evner - den sprogkloge og den talkloge, så er der nogle, der kommer i "klemme" i dette traditionelle system, medmindre de selv lærer at lære.

    Det allervigtigste du kan få ud af ovennævnte viden er, at DU ER RIGTIG KLOG og lige så intelligent som alle andre, så når du får fintunet kendskabet til din måde at lære på, kan du sprænge rammerne og få lige så gode resultater som alle andre (hvis du gider).

    Er din intelligens en anden end den sprog- og talkloge, så skal du arbejde anderledes. Du har måske svært ved bare at lytte til en talende underviser.                                           

     

    Den stærkeste intelligens

    Min egen stærkeste intelligens er den visuelle (billed-klog). Jeg skal kunne forestille mig tingene i eksempler og billeder. Jeg anvender mind-maps for at fastholde det lærte. Tegninger og skemaer hjælper mig også til at fastholde det, jeg lærer.

    Jeg er også kropsklog og kan lide at gøre tingene selv og røre ved dem - bruge hænderne. Jeg noterer ivrigt, selv om noterne ikke altid anvendes, men så får jeg lært både via øjnene og hænderne - ja, måske også ørerne.

    Når jeg lærer på ovennævnte måde, kan jeg både være sprogklog, talklog og menneskeklog m.m.

    Alle har en indbygget intelligens og en "naturlig intelligens".

    Det gælder om at finde din vej til personlig intelligens. Forvent ikke, at din underviser kan finde den - hans/hendes intelligens er måske en helt anden end din.

     

    Unikke intelligenser

    Niels Bohr, Edison, Einsten og Churchill er gode eksempler på personer, der ikke passede ind i det traditionelle uddannelsessystem indavlet fra 17-hundredetallet. Et fåtal har som Leonado da Vinci flere egenskaber kombineret i et - kunstner, arkitekt, matematiker, ingeniør og filosof, som han var.

    I dag findes der millioner af børn, der har det som disse berømtheder. Vi kan vel kalde det mislykket skolegang.

    På trods af, at alle mennesker har en unik sammensætning af egenskaber, underviser al-verdens skoler stort set, som om alle var ens. Herunder kommer en fagimperialisme, der mest tilgodeser de sprog- og talkloge. Du skal kunne læse, regne og skrive.

    De, der ikke kan tilpasse sig, er besværlige, urostiftere, eller skal have særundervisning.

    IQ-test har tidligere i al for udpræget grad taget udgangspunkt i, om man er sprogklog og talklog (analytisk). Tidligere troede man også, at var man en gang testet, så havde man fastslået en persons IQ.

    Der er her tale om fatale fejlslutninger.

    For det første kan IQ udvikles, idet hjernen er som en muskel. Den kan trænes til at blive stærkere, via opbygning af nye nerveforbindelser mellem de mange hjerneceller vi har.

    For det andet vil teorierne om de mange intelligenser indebære, at for tilnærmelsesvis at fastslå en persons intelligens skal man måle på alle intelligenscentre.

    Helt ærligt. Det er da meget mere interessant at træne og udvikle end at måle, for hvem skal vi reelt sammenlignes med?

    Følg nogle af de teknikker, der bliver præsenteret i løbet af de næste par uger, og du vil opnå en styrkelse af din måde at lære på. Brug de værktøjer, du synes, tjener dig og din stil bedst.

     

    Klik her for at besøge vores legat-database ï  Klik her for at besøge vores studierabat-sektion

     
    Tip en ven

    Udskriv

    Tilbage til oversigt

    Forrige | Næste

    Om forfatteren
    Vi har i løbet af de sidste par uger genpubliceret en række artikler skrevet af Jens Birkmose.

    Birkmose er uddannet i pædagogik, psykologi, økonomi, organisation og NLP, og er samtidig Danmarks første certificerede instruktør i superlæring og fotolæsning.

    Andre artikler i samme serie:

    Geniets 7 trin

    Læsehastighed

    Teknik

    Læsemetode

     

    Studerende Online  |  Gothersgade 9  |  1123 København K.  |  E-mail: info@so.dk