Der er delte meninger og modstridende undersøgelser angående de unges tilgang til uddannelsesvalget. Nogle vægter det positivt, at de unge tager et eller flere sabbatår inden de påbegynder en videregående uddannelse, mens en anden fløj, der blandt andet tæller Ministeriet for Videnskab og Teknologi samt Dansk Arbejdsgiverforening peger på sabbatårene som et problem.
Gamle unge
Når de unge er langt tid om at vælge uddannelse, bliver de færdiguddannet i en senere alder, og har derfor et kortere arbejdsliv. I kombination med nogle meget små ungdomsårgange bliver dette et stigende samfundsøkonomisk problem, fordi der er færre til at betale skatter og samtidig kommer til at gøre det over en kortere periode.
Et nødvendigt sabbatår
Den slags bekymringer indgår ikke i Annes overvejelser. Hun går i 3. G på sproglig linje på Rysenstens Gymnasium i København og fortæller, at fremtidige studier selvfølgelig er noget, de snakker en del om i skolen og med veninderne. Mange fra hendes klasse ved dog endnu ikke, hvad de vil studere. I stedet planlægger de at tage et sabbatår. Anne selv tager helt sikkert et sabbatår. Hun har overvejet at studere til Ergoterapeut, og dette studium kræver minimum ni måneders erhvervserfaring, rejseaktivitet eller lignende. ”Men jeg ville have taget et sabbatår uanset studium”, fastslår Anne.
Delte meninger
En undersøgelse foretaget af videnskabsministeriet har vist, at studerende med et lavt karaktergennemsnit samt en lang sabbatperiode, har en lavere gennemførelsesprocent på universiteterne. Dette vil typisk gælde for kvote 2 studerende.
Det lyder måske umiddelbart ikke så godt for Anne og andre unge, der vælger at tage et eller flere sabbatår. Men i opposition til videnskabsministeriets undersøgelse afslørede en Ph.d.-afhandling af Camilla Hutters fra Forskerskolen for livslang læring i november sidste år en modsat tendens: En lang sabbatperiode fører til mere realistiske uddannelsesvalg. Afhandlingen afdækker endvidere, at de unge tager uddannelsesvalget meget seriøst.
Det tager tid at spare tid
Det gælder også for Anne, for hvem fremtidige jobmuligheder og risiko for arbejdsløshed vægter højt i forhold til studievalg: ”Jeg synes Ergoterapeut lyder spændende, men jeg har hørt, at det skulle være svært at få arbejde, så det vil jeg undersøge nærmere. Jeg synes det er spild af tid at tage en uddannelse, hvis der ingen jobs er bagefter”, siger hun.
Pause!
Men der kan også være andre grunde til at tage sabbatår end arbejdsløshed og usikkerhed omkring uddannelsesvalget. Nadja, der går i 3.G på sproglig linie på N. Zahles gymnasieskole i København, planlægger ligeledes et sabbatår efter studentereksamen. ”Til sommer har jeg gået i skole i 13. år. Jeg trænger til en pause, ellers er jeg bange for, at jeg vil køre sur i det. Der er mange fra min klasse, der ved, hvad de vil læse, men de fleste tager et sabbatår for at få en pause”, siger Nadja.
Interesse styrer valget
Selv har hun tænkt sig at læse til sygeplejerske, og valget er truffet udelukkende på baggrund af interesse. ”Jeg synes, det er spændende, og jeg har altid ville være sygeplejerske”, siger hun. I modsætning til Anne skræmmer arbejdsløshed hende ikke, og hun ville vælge sygeplejestudiet alligevel, selv om hun fik at vide, at det ville være svært at få job. ”Jeg ville jo ikke finde glæde ved at arbejde med noget, jeg ikke interesserede mig for”, slutter hun.
Udskriv
Forrige
