SIS!! What the heck is that? Er det en underafdeling af rengøringskoncernen ISS? Nej. Er det en forkortelse for en militær eliteenhed i England? Nej, heller ikke. Jamen, hvad er det så? At læse SIS er at træde ind i et økosystem af spørgende udtryk. Og det er faktisk ganske fornøjeligt.
Kort sagt
At få folk til at gætte på hvad SIS kan udvikle sig til en selskabsleg udover det sædvanlige og er derfor ideel når bordplanen afslører nye og generte ansigter. Men er det derimod gamle farmor, som for 30. gang spørger til ens hektiske studieliv, må svaret nødvendigvis være mere afmålt og koncist: "Kære farmor, jeg læser Engelsk". Alt det andet er ressourcespild.
Multitasking
Men nu til sagen: SIS betyder ´sprog og internationale studier´, og kan forfølges på Aalborg Universitet. Det er et kombinationsstudium og kræver som udgangspunkt, at man læser et sprogfag. For mit vedkommende lå svaret i Engelsk. Skal man udtrykke det lidt ekstravagant, bevæger man sig på Sprog og Internationale Studier i flere erfaringsrum. Med andre ord: Det er multitasking af fineste karat!
Bredt - eller uskarpt
Studiet er således et koncentrat af flere discipliner, hvorved meningen er at fremprovokere en specialiseringstrang hos den enkelte studerende. Og de intellektuelle udfordringer er alsidige og vedkommende. Kulturforskelle og kulturmøder behandles i 'interkulturel kommunikation', og den europæiske enhed, og det internationale systems karakter behandles i fag som 'samfundsanalyse' og 'internationale forhold'.
Studiet er således meget bredt. Til tider for uskarpt. Men hvis man ønsker at kombinere sproglige kompetencer med samfunds- og kulturstudier er det et humant alternativ til eksempelvis mere hardcore studier som statskundskab. Overordnet set har jeg været glad for internationale studier, selvom jeg har savnet en grunddisciplin som eksempelvis politologi. Men så må man gå på strandhugst i fritiden.
Den faglige profil
Og hvad kan man så bruge det til? Eftersom SIS i høj grad er et kombinationsstudium smager man på mange ting. En ting står dog rimeligt klart. Man lærer at fordybe sig og at fravælge de områder, man grundlæggende finder uinteressante. Det væsentligste kvalitet ved studiet er derfor en styrkelse af den kritiske sans og den analytiske evne. Et sådant synspunkt udjævner måske studiets faglige profil, men når man begiver sig i kast med SIS må man på forhånd acceptere, at de efterfølgende jobmuligheder ikke er proffessionsrettede. Som SIS-studerende har man derfor et stort ansvar overfor sig selv, idet man på et ret tidligt bør være opmærksom på, hvor ens faglige interesser ligger. Det gælder om at skabe sit eget vidensfelt, og derved også sin egen jobprofil.
En slags journalist
Ikke overraskende er det derfor uhyre vanskeligt at udpege et relevant jobområde for gennemsnits SIS´eren. Skal jeg pege på nogle enemærker hvor man udgøre en forskel, bliver det umiddelbart kommunikationsområdet og stillinger med et konsulentagtigt indhold. For mit eget vedkommende har jeg en beskeden drøm om at erhverve mig som autodidakt Journalist. Jeg skriver speciale om amerikansk udenrigspolitik i 90´erne, og mine egne jobmæssige forhåbninger går i retning af et job, hvor jeg kan kombinere min interesse for udenrigspolitik med formidling. I første omgang på freelance-basis, og hvis evnerne rækker til det - evt. en fast stilling som journalistisk medarbejder.
Desværre er kommunikationsområdet et felt, som er oversvømmet med arbejdsløse journalister, cand.comm.´er og andre relaterede uddannelser. Det gælder derfor om at holde hovedet koldt, og indstille sig på hård konkurrence. Kort sagt: Its a jungle out there.
Niels Schrøder, Specialestuderende i Engelsk og Internationale Studier ved
Aalborg Universitet
Udskriv
Forrige
