Når man har taget en lang universitetsuddannelse, skulle man gerne være blevet rigtig dygtig til sit fag – en ægte specialist. Jeg oplever dog, at det ikke altid er så lige til. Og det gør det ikke nemmere, hvis man som jeg er RUC’er.
En RUC-uddannelse er nemlig en rigtig generalistuddannelse. Uanset hvilken retning du vælger – humanistisk, samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig – så indledes der med to basisår, hvor du snuser til et bredt videnskabeligt felt inden for den retning, du har valgt, og efterfølgende har du ikke bare et men hele to overbygningsfag. Selvfølgelig har det stor betydning hvilken retning og hvilke to overbygningsfag, du vælger, idet du også her træffer beslutningen om, hvilken vej du vil senere hen i arbejdslivet.
Overbygningsfag
Det hele bliver heldigvis også lidt mere konkret, når du vælger overbygningsfag, og i stedet for at sige til moster Erna at du tager en humanistisk basisuddannelse, kan du nu sige, at du læser Historie og Engelsk, eller hvilke fag du nu har valgt. Det er dog kun udadtil, at det hele er så entydigt, for uddannelsen er stadig bred og afhænger af, hvilke kurser du vælger, og hvilke emner du vælger at skrive dine semesterprojekter inden for.
Vittigheder
Personligt har jeg valgt Psykologi og Kommunikation som overbygningsfag, men da jeg har valgt at skrive speciale inden for kommunikation, forlader jeg RUC med titlen cand.comm.. ”Nå, så du kan komme, hø hø hø” – vittighederne er mange, men som med mange andre universitetsuddannelser er det vanskeligt at svare på, hvad det så egentligt er, jeg kan.
Den specialiserede kommunikatør
Kommunikation har som noget nyt valgt at inddele faget i fire spor for at gøre det nemmere for den studerende at vælge en specialiseret retning. Du kan vælge Den faglige kommunikatør, Organisationskommunikatøren, Den strategiske kommunikatør, eller The International Communicator. Det virker jo forholdsvis overskueligt, men det er fuldstændig frivilligt, hvordan du sammensætter dit undervisningsforløb, og du behøver ikke at følge sporene. Personligt ser jeg mig selv som en blanding af den faglige og den strategiske kommunikatør, men har også snuset til organisationskommunikatørens område. Så det specialiserede går altså lidt af fløjten.
Den faglige profil
Desuden er det frivilligt gennem hele uddannelsen, hvad semesterprojekterne skal handle om. F.eks. spænder mine projekter fra en analyse af unges brug af mobiltelefoner over produktionen af en dokumentarfilm til fleksibilitet på arbejdspladsen. Og så er der lige det andet overbygningsfag, som tilføjer en ekstra dimension, som de andre cand.comm’er måske ikke lige har. Så i bund og grund handler dine faglige kompetencer om, hvordan du selv vælger at sammensætte din faglige profil.
Og hvad kan jeg så blive
Mine kommunikatørkompetencer skulle gerne kunne lede til et job f.eks. hos et produktionsselskab inden for tidsskrift-, web-, radio- og tv-området, i en informations- og kommunikationsafdeling i en privat eller offentlige virksomhed, i et konsulentbureau, i en personaleafdeling, i et PR- og reklamebureau, i en international organisation eller jeg kan også vælge at blive selvstændig kommunikationsrådgiver. Og så er der lige mit andet fag, Psykologi, at tage højde for, som også kan give job inden for en række områder. Så nu er det jo meget nemmere, når jeg skal fortælle moster Erna, hvad jeg kan blive, når jeg er færdig…