|
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig
GO' morgen Danmark anbefaler so.dk
|
|
Ugens top 5: VM-kampe
Af Redaktionen, 9. juni 2010 VM fløjtes i gang på fredag. Nogle glæder sig som små børn (mændende?), mens andre græder salte tårer (kvinderne?) over at tv´et kommer til at handle om fodbold, fodbold og atter fodbold. Se top 5 med ugens kampe.
|
Fredag 11. juni klokken 16.00:
1. Sydafrika-Mexico (gruppe A) Vi får svært ved at komme uden om åbningskampen, som der altid er stor fokus på. Sydafrika er presset, fordi de er værter for Afrikas første VM. Én ting er dog sikkert: når de går på banen, har de hele kontinentet i ryggen og mexicanerne risikrere at blive blæst af banen af de afrikanske jungletrommer. Den mexicanske styrmand Marquez skal i hvert tilfælde bruge sin mangeårige rutine fra Barcelona, hvis tropperne skal sikkert igennem.
Lørdag 12. juni klokken 13.30:
2. Argentina-Nigeria (gruppe B) Kan Messi og co. gøre det? Ingen tvivl om at de har truppen i form af et frygtindgydende angreb suppleret af nogle solide og hårde forsvarsspillere anført af Argentinas svar på Vinnie Jones; Walter Samuel. Problemet hos Argentina kan måske blive enfant terriblen over dem alle; Coach Maradona. Der er heller ingen tvivl om, argentinerne møder hård modstand fra Nigeria, som er en af Afrikas store fodboldnationer.
Lørdag 12. juni klokken 20.30:
3. England-USA (gruppe C) De vil så gerne. Som altid har englænderne truppen, træneren og troen på at det kan lade sig gøre. De må som sædvanlig have tilstrækkeligt brede skuldre til at stå som en af favoritterne, men spørgsmålet er, om ikke de går hen og drukner i egne forventninger igen? Amerikanerne kan næppe modstå det engelske pres, men omvendt skal man ikke undervurdere, at de i de senere år har gjort meget for at gøre fodbold til en topsport i landet.
Søndag 13. juni klokken 16.00:
4. Tyskland-Australien (gruppe D) Som altid er tyskerne at finde i en slutrunde. Truppen er dog ikke skræmmende og specielt ikke efter Ballacks afbud grundet en skade. Men deres disciplin og sædvanlige held skal jo nok få dem langt alligevel. Australien slog godt nok Danmark i træningskampen, men realistisk set er deres chancer for at hente point i gruppe D nok minimal.
Søndag 13. juni klokken 20.30:
5. Serbien-Ghana (gruppe D) Med kun Stankovic og Vidic som de helt store navne, virker serberne ikke umiddelbart frygtindgydende. Man skal dog ikke glemme deres evne til at kæmpe, til blodet sprøjter. Ghana er endnu et af afrikas flagskibe. Bomstærke og med klassisk afrikansk teknik der kan få fuglene til at synge. Men kan de undvære en af klodens mest komplette fodboldspillere; Michael Essien?
Hør Shakiras VM-sang og kom i den helt rette fodboldstemning!
| Klik her for at besøge vores legat-database ï Klik her for at besøge vores studierabat-sektion |
|
|
|
|