"Hva´ for noget?” siger folk og ligner ét stort spørgsmålstegn, når jeg fortæller, at jeg læser sprogpsykologi. Efter at jeg har gentaget det et par gange, spørger de med slet skjult rædsel i stemmen: ”sidder du så og analyserer alt, hvad jeg siger?” Og til sidst kommer den obligatoriske undren i forhold til ”hvad skal du så arbejde med, når du bliver stor?”
Et lille, men hyggeligt studium
Sprogpsykologi er et lille kandidatstudium med omkring 50 studerende og tre undervisere. Det er ikke mange i forhold til de tunge drenge som jura og medicin, men det er faktisk rart, fordi man ikke risikerer at drukne i mængden. Man får et tættere forhold til underviserne og miljøet, der gør, at man hurtigt føler sig hjemme i den ellers til tider lidt tørre akademiske verden. Selvom det ikke er så kendt et studium, får flere og flere heldigvis øjnene op for, at det er et område, der er ganske relevant og mindst lige så vigtigt, som så mange andre.
Fokus på mennesket som sprogbruger
Mennesket er afhængigt af at kunne kommunikere med omverdenen, og på sprogpsykologi ser vi på sprog og kommunikation i forhold til de personer, der kommunikerer og i forhold til de situationer hvori der kommunikeres. I centrum er, hvordan vi via sprog gør os forståelige og ikke mindst forstår hinanden, vores omverden og os selv. Vi er alle unikke og derfor forstår vi, på tværs af f.eks. alder, køn og kultur, alle sammen forskelligt. Samtidig er sproget et fænomen, der er i konstant forandring for at imødekomme livets skiftende behov. Med eksempelvis nye fagområder, opfindelser eller samfund følger også nye ord og vendinger. Den aktuelle kommunikationssituation må altså altid tages i betragtning: En samtale om computere i dag vil ikke være den samme i morgen, fordi tid, sted og de involverede personer har en nat mere på bagen. Anerkender og retter vi os ikke efter disse faktorer, vil vores kommunikation ikke føre til de resultater, vi ønsker.
Det handler ikke om grammatik!
Ja, jeg tænker meget over, hvad folk siger, hvordan de siger det, og hvorfor de siger det. Jeg er nok blevet lidt miljøskadet, men jeg mener selvfølgelig, at det kun er i positiv retning. De redskaber, jeg hele tiden får med mig fra sprogpsykologi, gør, at jeg, alt efter hvem jeg taler med og i hvilken situation vi befinder os, bliver bedre i stand til at kommunikere optimalt. Mange tror, at det er små og tørre grammatiske petitesser, jeg sidder og funderer over. Men det, jeg netop i sin tid faldt for ved sprogpsykologi, er dets ønske om at gå et lag dybere end sprogets grammatiske sider og se på, hvordan sproget hænger sammen med og påvirker vores tilstedeværelse i verden. Her handler det eksempelvis om, at vi via vores sprogbrug, skaber hver vores identitet: det fortæller hvem vi er, og hvor vi hører til.
Når jeg bliver stor…
Som færdiguddannet cand.mag. i sprogpsykologi, kan man beskæftige sig med forskellige former for arbejde med at analysere, producere eller forbedre mundtligt eller skriftligt sprog og kommunikation. Man kan blive ansat som skribent, journalist eller redaktør, man kan undervise på højere uddannelsesinstitutioner, og man kan komme inden for både den offentlige og private sektor som kommunikationsmedarbejder, konsulent eller rådgiver i diverse sproglige øjemed. Man kan også vælge at blive en af de for tiden ganske omstridte spindoktorer. Mulighederne er mange!
Udskriv
Forrige
