Jeg tror, mange teologistuderende har oplevet at blive noget forundrede, når de skal forklare andre om deres uddannelse. Man har kastet sig ud i et studium, hvor man diskuterer Nietzsche, Kierkegaard, Ricoeur og mange flere. Man trodser vanskelighederne ved at tale om livet, døden og kærligheden. Man analyserer tanken om det enkelte menneskes værdi: Hvorfra stammer den? Og findes den i alle kulturer? Eller tanken om tilværelsen forstået som en gave: Hvad vil det sige? Eller spørgsmål som hvad er ansvar? Er Gud et begreb? Er Gud en virkelighed? På hvilken måde?
Når man har kastet sig ud i et sådant studium, så er det en underlig, ja faktisk en lidt skuffende oplevelse at mødes af spørgsmål som: "Må man godt gå i nederdel, når man læser teologi?", "Skal man være troende?" eller "Må I godt danse til jeres fester?"
En smagsprøve
Det er ofte svært at tage spørgsmålene alvorligt, men egentlig bunder de jo bare i, at vi ved meget lidt om hinandens studier. Derfor forsøger jeg nu med en lille smagsprøve: Som teolog bliver man først og fremmest i stand til at tænke sig om og tænke kritisk.
Der findes tre hovedlinier: Den sproglige og tekstkritiske linie, den historiske linie og den filosofiske linie. Alle tre kan de kendes på, at der ikke er noget, der får lov at stå uprøvet.
Efterhånden får man en forståelse for, hvad det er, der gør, at vi som danskere, som europæere og som mennesker tænker, som vi gør. Man får et indblik i, hvad det er, der har præget os gennem tiden, og hvad det er for en arv fra fortiden, vi på godt og ondt slæber rundt på.
Modige præster
Men hvad så med fremtiden? Hvad kan man blive med en teologisk kandidateksamen? Ja, for det første kan man blive præst. Eller det vil sige faktisk ikke, da teologi ikke er en præsteuddannelse. For at blive præst må man på pastoralseminariet i fire måneder, hvor der blandt andet er indlagt et praktikophold. Men ok, mange teologer arbejder som præster. Præster er måske i virkeligheden omgivet med endnu flere fordomme end teologer, og det er faktisk en skam. Egentlig mener jeg, at der i dag mere end nogensinde er behov for dygtige og modige præster. Præster, der tør være med til at skabe et rum, som kan danne modvægt til en fortravlet hverdag, hvor markedet bestemmer farten, og hvor mennesker vurderes derefter.
Og så kan man i øvrigt blive…
En præst er i øvrigt ikke nødvendigvis en sognepræst. Mange teologer arbejder som specialpræster. Det kan for eksempel være som hospitalspræst, fængselspræst eller feltpræst. For det andet kan man undervise, f.eks. på en højskole. Som teolog er man godt rustet til at undervise i fag som religion, filosofi, etik, historie og lignende.
For det tredje kan man arbejde i en humanitær organisation.
For det fjerde…
For det femte…
Håb for fremtiden
Egentlig mener jeg, der må være mange muligheder med så bred uddannelse som teologi. Desværre synes jeg ikke, vi i Danmark er gode nok til at udnytte de forskellige kompetencer. Et lille håb for fremtiden er, at vi bliver bedre til at se muligheder i de forskellige uddannelser og at være åbne overfor, at der kan vise sig nye vinkler, når mennesker får lov at bidrage til hinandens faglighed.
Hvor jeg selv havner i alt dette, vil tiden vise.
Ingrid Ank er stud.theol. ved Københavns Universitet
Udskriv
Forrige
