Du er her: Forside Studieliv Artikler

Mit Studium - Den Sociale Højskole

Af Christina Scherling Filtenborg

Som interkulturel socialrådgiver er det nødvendigt at tro på potentialet i forskellighed. Det er heller ikke nogen ulempe at bevare håbet om en bedre verden.

Verden er en vidunderlig smeltedigel af forskelligartethed. Bare herhjemme er der en mangfoldig sammensætning af mennesker. Hvis man vil være socialrådgiver er det noget, man skal have en naturlig interesse for - men så er der til gengæld også masser af muligheder og udfordringer. Fra naiv drøm til uddannelse Det, der driver værket for mig, er en tro på en ideel verden uden krig og had og en verden, hvor man hyldes for at være anderledes. Det er måske en idealistisk tanke, en naiv drøm, men ikke desto mindre baggrunden og motivationen for mit valg af studium: ’Den internationale/interkulturelle socialrådgiveruddannelse’. Fokus på indvandrere Navnet på den nye professionsbacheloruddannelse fra 1999 er noget af en tungetwister, men i praksis er uddannelsen en pendant til den klassiske socialrådgiveruddannelse. Den fokuserer udover det generelle sociale arbejde på arbejdet med flygtninge og indvandrere i Danmark og på udførelsen af socialt arbejde i udlandet. Samtale med ekstra led At være socialrådgiver handler om den direkte kontakt med mennesker med problemer: At give støtte til at klare øjeblikkets problemer og hjælp til at klare fremtiden. En stor del af arbejdet baseres på samtale, men netop sproget kan være den første barriere. Man skal nemlig ganske ofte arbejde sammen med mennesker af anden etnisk baggrund. Brugen af tolk bliver derfor en central del af arbejdet, hvilket gør det vigtigt at lære, hvad en tredjeperson gør ved dynamikken i en samtale. F.eks. med flygtninge med traumatiske oplevelser bag sig, kan man nemt forstille sig problemerne med, at al kommunikation skal ind over et ekstra led. Og det hele bliver ikke nemmere af, at der samtidig ofte er store kulturelle forskelle at overkomme. Direkte kontakt Uddannelsen omfatter to praktikker. En i en dansk forvaltning og en på fire måneder i et land som Indien eller i Afrika. Adskillige af mine medstuderende terper spansk på livet løs, fordi de gerne vil til Sydamerika. Tilsammen kan praktikkerne også ses som et udtryk for, at den virkelige erfaring og viden om arbejdet med mennesker opnås bedst igennem den direkte kontakt. Helhedssyn Men viden om kulturel forskellighed er ikke i sig selv nok til at løse problemer med f.eks. indvandrere i Danmark. Der er også indvandrere, som har været i Danmark hele deres liv, taler perfekt dansk og som sådan ikke kan kaldes indvandrere længere. Deres problemer er ikke nødvendigvis kulturbestemte, men vokset ud af en opvækst i det danske samfund. At roden til et problem ikke altid er at finde det mest oplagte sted, er vigtigt at huske, når man skal hjælpe andre: ’Helhedssyn’ er et begreb vi allerede fra starten får banket fast. Som færdiguddannet fra Den Sociale Højskole kan man eksempelvis blive ansat i en forvaltning, måske i et integrationsafsnit eller børnefamilie team, eller på et asylcenter eller som udsendt for en hjælpeorganisation, mulighederne er utallige. Fælles for langt de fleste er, at uden en vis portion idealisme og en tro på, at alle mennesker har et potentiale, får man det svært som socialrådgiver. Klik her for at besøge vores legat-database ï  Klik her for at besøge vores studierabat-sektion

Tip en ven Udskriv Tilbage til oversigt Forrige | Næste Mit Studium Dette er anden artikel i serien 'Mit studium', hvor en række studerende giver en personlig præsentation af, hvad det er, de kan, og hvad det kan bruges til. Læs også: Mit studium - Plantebiolog Mit studium - Oversætterens verden Mit studium - Teologi Vær med Har du lyst til at bidrage med interessante betragtninger over dit eget studium, så send en e-mail til redaktionen@so.dk - så vender vi tilbage med mere info.