Kontakt | Om Studerende Online
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig

 

Eksamen: Gode råd

Af Niels Tybjerg

Lise Kristensen, socialrådgiver fra Studenterrådgivningen på Københavns Universitet Amager, giver gode råd omkring eksamen.

Før eksamen:

Gør plads til et socialt liv
Planlæg dine studier, så der bliver tid til et socialt liv samtidig med et studieliv. Det er med til at mindske betydningen af, hvis det går dårligt til eksamen. Hvis man først sætter alt ind på eksamen og dropper alt andet i sit liv, så er man ekstra sårbar, hvis man dumper.

Deltag i en læsegruppe
Så har du nogen at sparre med. Samtidig får du en fornemmelse af dit faglige niveau og hjælp til at justere dine forventninger til dig selv.

Forbered dig på eksamenssituationen
Det er ikke nok at forberede sig fagligt. Tænk også på, hvordan du skal gennemføre selve eksamen. Hvordan vil du gribe de forskellige aspekter an, og hvad gør du, hvis du går i sort? Hvis man er forberedt på det, er man bedre rustet i eksamenssituationen.

Dyrk motion
Motion er stressreducerende. Derfor er det vigtigt at løbe, at gå sig en tur i godt tempo eller lignende i en halv times tid. Samtidig er det vigtigt at lægge nogle pauser ind i læsningen, der gør én godt, og der passer motion fint ind.

Hvis du er dumpet, skal du huske, at:

Det ikke er unormalt
At dumpe er en helt almindelig hændelse ved en videregående uddannelse. Det er faktisk så normalt, at eksamensreglerne er bygget op omkring det. Du har jo tre forsøg til at gennemføre, før du skal søge dispensation.

Opsøge din underviser
Opsøg din underviser et par dage efter, når du har fået samlet dig lidt, og få drøftet situationen igennem. Så kan du måske få nogle ideer til, hvordan du skal klare næste forsøg. Ofte kan man ikke selv huske, hvad der gik galt, og der kan han/hun hjælpe dig.

Fortælle det til dine omgivelser
Efter en dumpet eksamen, er man typisk ked af det. Så fortæl det til dine venner og familie, for det er en måde at få omsorg på.

Du ikke er dumpet som person
Du er dumpet i en faglig vurdering, men ikke som person.

Klik her for at besøge vores legat-database ï  Klik her for at besøge vores studierabat-sektion

 
Tip en ven

Udskriv

Tilbage til oversigt

Forrige | Næste

Eksamen: Dumpet - og hvad så?

Eksamen: Festdag eller pestdag

Studerende Online  |  Gothersgade 9  |  1123 København K.  |  E-mail: info@so.dk