For fjerde år i træk uddeler Danida Verdensbilledlegatet til fuldtidsstuderende ved videregående uddannelser i Danmark. Med 40.000 kr. til at dække udgifterne og et DV-kamera skal den skæve vinkel på livet i et u-land indfanges i en minifilm.
Ikke kun børn med store maver
Med initiativet håber Danidas Oplysningsudvalg på at bryde med nogle af de stereotyper, som opfattelsen af Den Tredje Verden af og til er forbundet med. Projektleder på Verdenslegatet, Bo Gorzelak Pedersen, fortæller: ”Legatet blev bl.a. indstiftet fordi, vi håbede på at få nogle andre, gerne mere positive historier end de sædvanlige. Der er mange problemer i u-landene, men det er svært at få budskabet ud til folk, hvis man kun fokuserer på små børn med store maver og folk, der dør i gaderne.”
Mange ansøgninger
”Vi håbede meget, at unge mennesker ville være i stand til at finde nye indgangsvinkler og nye måder at formidle på.” At det lige er blevet studerende skyldes simpelthen, at man blev nødt til at begrænse antallet af ansøgere. Alene det første år kom der 1200 ansøgninger. Derfor ændrede man det til kun at omfatte studerende, hvilket reducerede sidste års ansøgninger til omkring 200.
Lyst vigtigere end erfaring
På trods af, at historierne skal formidles via dokumentarfilm, er legatet langt fra kun forbeholdt folk med filmerfaring. Mange af ansøgningerne kommer ganske vist fra journalist- og filmstuderende, men man behøver ikke at have filmkendskab for at kunne deltage. Ifølge Bo Gorzelak Pedersen kommer nogle af de bedste film fra folk, der aldrig har haft et kamera i hænderne før. Det vigtigste er, at holdet brænder for historien, at man har tænkt over, hvilken slags historie man vil fortælle, og at man kan følge den til dørs. ”Vi er meget fokuserede på, om ansøgerne viser, at de også efterfølgende vil være i stand til at få deres film formidlet - om de vil være parate til at holde foredrag og skrive artikler eller andet. Vi vil have nogle folk, der brænder for det, de gør. Det er vigtigere end at have erfaring.”
Den gode historie
En af dem, der brændte for sagen, var Iben Djuraas. Hun fik sammen med sin mand Verdensbilledlegatet i 2004 for filmen ’Malkia wa bwejuu’. At betjene et kamera var på det tidspunkt helt nyt for Iben, men Danida faldt for den gode historie. Desuden havde Iben noget konkret at bruge filmen til – nemlig at skabe opmærksomhed omkring sit projekt.
Se min kjole
’Malkia wa bwejuu’ handler om en håndfuld kvinder fra landsbyen Bwejuu i Tanzania. Her havde Iben havde sat en produktion af den lokale klædedragt 'kanga' i værk hos de lokale kvinder. Hun havde fundet ud af, at 'kangaerne' kunne sælges f.eks. som kjoler til piger i den vestlige verden. Det viste sig hurtigt at være en god idé, for hele overskuddet af salget går til den lokale skole i Bwejuu. På den måde kan en dansk pige støtte indkøbet af nye bøger til den afrikanske skole ved at købe en kjole til sige selv.
Nuancering af debatten
For Iben var det et emne, hun havde beskæftiget sig med længe i forvejen, og filmen kom derfor som en kæmpe håndsrækning for projektet. For det første var det en kæmpe fordel, at hun overfor investorer kunne henvise til sin film og samtidig sige, at Danida havde bakket projektet op. På den måde fungerede det som en blåstempling. For det andet gav filmen hende en mulighed for at give et anderledes billede af muslimske kvinder og dermed være medvirkende til at nuancere debatten herhjemme.
And the winner is!
Sidste år fandt premieren sted i Filmhuset i København, hvor flere hundrede mennesker kom for at se de ti film og hylde vinderen af juryens pris. Udover æren kunne vinderne gå hjem med en check på 25.000 kroner.
Som noget nyt vil der i år blive lavet en DVD-udgivelse med alle filmene gennem årene – inklusive filmene fra i år. DVD-boksen vil blive sendt til danske skoler, så filmene i fremtiden kan bruges i undervisningen.
Udskriv
Forrige
