Denne artikel har tidligere været bragt i Avismagasinet Moment
”For den flittige elev er eksamen en festdag”, proklamerer morfar altid med stolt knejsende pegefinger. Men morfar har jo heller ikke siddet foran det grønne bord siden den lille realeksamen i 1937. Så hvad kender han til svedeture, tørre håndflader og ’jeg er meget dårligere end alle de andre’-tanker, som hjemsøger studerende denne såkaldte festdag.
Moment har derfor taget en person med mere praktisk erfaring end morfar med på råd. Klaus Kjøller er lektor i kommunikation på Københavns Universitet og har haft bunker af elever oppe til eksamen. Så mange, at han har skrevet bøger om eksamen og formidlingssituationer. Han er parat med en håndfuld gode råd til dig.
Sælg dig selv
Kjøller er enig med morfar i, at flid og forberedelse er et godt udgangspunkt. Men han fremhæver også, at der er andre vigtige faktorer, man skal være opmærksom på. Præsentationen af stoffet er ifølge Kjøller lige så vigtig som at forstå det.
”Det er altid en fordel at yde en god indsats, mens kurset kører”, indleder han og fortsætter: ”Dels bør man så kunne pensum, når eksamen bryder ud, dels har man med sin aktive indsats på kurset forhåbentligt skabt et godt indtryk hos underviseren, som jo normalt også er eksaminator.”
Eksamen begynder altså samme dag som kurset, ved at man løbende forbereder sig til undervisningen.
Ikke kun forberedelse
Men forberedelse er kun det ene skridt - godt begyndt er som bekendt blot halvt fuldendt. Skal Kjøller sætte procenter på forholdet mellem forberedelse og fremførelse, svarer han:
”Ved mundtlig eksamen vil jeg tro, at 50 % består i at kunne stoffet, og 50 % består i at kunne formidle det fornuftigt og effektivt ved eksamensbordet.” Ved den skriftlige eksamen – altså den der foregår i gymnastiksalen - vurderer han fordelingen som værende 80 % - 20 %.
Som det fremgår af Kjøllers eksamensråd – se boksen nedenfor – handler en mundtlig eksamen lige så meget om at give et indtryk af sig selv som en imødekommende, initiativrig og selvsikker person. Altså om at sælge sig selv og sin viden så dyrt som muligt. Det er alt sammen noget, man bør træne sideløbende med, at man læser op til eksamen.
Viden er sølv – tale er guld
Trods gode intentioner, læseplaner og studiegrupper ender man ofte i dagene op til eksamen med at have lige så meget panik på som en fed huskat, der vågner op i en rottweilerkennel. Kjøller giver følgende råd til den sidste tid: ”Repetér stoffet - eller læs det for første gang, hvis du ikke fik læst det, da I havde det på dagsordenen på kurset. Gør din repetition så målrettet som muligt.” En måde at målrette den på er f.eks. ved at skrive de mest sandsynlige spørgsmål, som man regner med at blive spurgt om, ned på papir og forberede, hvordan man vil svare på dem.
Desuden fremhæver han, at det er yderst vigtigt, at man får øvet sig i at fortælle og videreformidle det faglige stof. ”Mange problemer ved mundtlig eksamen kommer af, at eksaminanden undervurderer det arbejde, der ligger i at transportere viden fra en bog, man har læst, til en mundtlig fremstilling, man giver ved et eksamensbord”, siger Kjøller. Det kan man f.eks. gøre ved i læsegruppen at holde små prøveeksamener for hinanden.
Vær nervøs og få succes
Når den faglige forberedelse er slut, begynder den mentale. De sidste 24 timer, inden man står med karakteren i hånden og igen kan mærke jorden under sine fødder, kan dog ofte drukne i stress og nervøsitet. Kjøller anbefaler derfor, at man ser eksamen som en sportspræstation: ”Sørg for at være på toppen, når du er oppe, dvs. hvil ud og slap af i timerne, inden du går på. Sørg for at få sovet natten forinden. Forbered dig mentalt dagen inden ved at gennemleve eksamenssituationen”. Så skulle vejen til medaljeskamlen være ryddet.
Men selvom man er mentalt klar, kan man stadig have uro i maven. Nervøsiteten er dog ikke nødvendigvis et dårligt tegn. ”For at være oppe på mærkerne skal man være nervøs”, konstaterer Kjøller. ”Men man skal ikke være et offer for sin nervøsitet. Nervøsitet er tegn på, at man tager opgaven alvorligt og har en rimelig portion adrenalin pumpende rundt i organismen, så man reagerer hurtigt og får mange associationer”, siger han og fortsætter: ”Det er ikke kun en fordel ved eksamen, men gælder jo utallige andre situationer i livet, f.eks. jobsamtaler, lønforhandling med chefen, undervisning af en vanskelig klasse og meget andet.” Sommerfuglene i maven kan derfor være kroppens signal om, at man parat.
Hør efter!
På spørgsmålet om, hvad der er de mest hyppige fejl, studerende begår, er Kjøller ikke i tvivl:
”At de for sent finder ud af, hvor meget tid de egentlig burde bruge på at forberede sig.” Ligesom det også tit ses, at de overvurderer betydningen af at læse bøgerne i forhold til at kunne formidle det ved det grønne bord. ”Man kan desuden opleve, at det er svært at få eksaminander til at lytte ordentligt efter det, man siger som eksaminator – også selvom man prøver på at hjælpe dem!”, slutter han med slet skjult beklagelse. Eller som morfar hovedrystende ville sige: ”Ungdommen nu til dags, de lytter kun til sig selv!”