Jeg har mærket fornemmelsen i kroppen før, men det har altid involveret alkohol i blodet aftenen inden. Jeg har ikke tømmermænd, men følelsen af abstinenser er der. Siden jeg kom til Kina har jeg været ved siden af mig selv, lidt langsom i opfattelsen og helt utrolig følsom over for alt der ikke er som det plejer at være. Og så har jeg haft en ubændig trang til den eneste ting, der beviseligt kurerer tømmermænd.
Butterflyly
Jeg var ellers overbevist om, at det ville være umuligt at opdrive her. Et sted i Kina, så langt ude på landet at gaderne flyder af urin efter børn, der forretter deres nødtørft gennem en sprække i bukserne og blodet efter slagtede høns, der skal bruges til middagen.
Det var derfor med mistro at jeg læste ordene på skiltet 'Butterflyly coffee bar'. I en by hvor folk bare griner og siger ”yes” lige meget hvad man siger til dem, har man ret til at være mistroisk, når man pludselig, som et fatamorgana, finder noget der minder om en cafe. Men helt utroligt blev det først da vi bladrede lidt i menukortet og der pludselig åbenbarede sig den eneste beviseligt tømmermandskurerende fødevare: Pizza!
Forestillinger
Hjemmefra havde jeg ikke regnet med at her ville være så primitivt. Jeg havde forestillet mig en lille lejlighed, minimalistisk indrettet med en rødlakeret kiste til vores tøj og kimonoer hængende på sengegærdet. Når forestillingerne gik højt (og det gør de jo ofte, når man ligger derhjemme før man skal af sted og ikke kan sove) var der også en kinesisk rengøringskone, der bukkende tilbød sin hjælp. Måske ville vi blive veninder og jeg ville hjælpe hendes børn med deres lektier.
Virkelighed
Realiteten indeholder knap så mange rødlakerede kister – til gengæld en hel del rengøringskoner (de gør bare ikke rent hos os mere efter at have brugt toilet’børsten’ til at vaske stuegulvet med!). Det har været en del mere vinter end vi havde forventet. Hjemmefra fik vi at vide at det koldeste ville være ca. 10 grader, og det lyder da også luksuriøst, når man ikke lige tænker på, at det både er ude og inde. Marmorlignende plastikfliser udgør gulv- og væg-beklædningen, og den lille brødristeragtige varmeovn vi har fået stillet til rådighed har efterhånden kun et varmende element tilbage.
Forår
Men vinteren er overstået og foråret er i fuld gang med kyssende kinesiske studerende på hver en sti og udsprungne træer og blomster. I hvert eneste frikvarter fyldes pladserne rundt omkring med unge. De går ikke af vejen for at en slag badminton eller bordtennis, selvom de er iført jakkesæt eller syv cm. højhælede sko.
Bordene på mange af restauranterne i collegeområdet er rykket udendørs, og når der ikke er travlt sidder personalet og drikker te mens de spiller kort eller Mah jong, det kinesiske dominolignende nationalspil. Det er fantastisk at kunne kigge ud af vinduet og faktisk se at vi bor på et bjerg (om vinteren er det så tåget, at man ikke kan se mere end 10 m. frem). At bjerget tilmed er plastret til med te-buske, rismarker og vildtvoksende bambus, gør bare synet endnu smukkere.
Den lille oase
Efter at have været her i 3 måneder var jeg stort set overbevist om at jeg ikke ville finde en cafe i ”Butterflyly”-kaliber - alligevel åbenbarede den sig som en oase. De færreste kinesere har råd til at komme der, og vi burde derfor føle lidt skyld over for lokalbefolkningen idet vi allerede har været der 5 gange. Men det er ubeskriveligt dejligt at smage blandingen af brød og ost; fødevarer som en almindelig dansk kost indeholder til overflod, men som er fuldstændig uopdrivelige her.
Ingen tvivl om at kinesernes madvaner er sundere og mere korrekte end vores, men enhver følelse af tømmermænd – om den så er opstået af hjemve, alkohol eller noget helt tredje - kan kureres med lidt forår og en pizza.
Udskriv
Forrige
