Har du rindende vand i din lejlighed? Får du nok at spise? Kigger du sælgerne i øjnene i regnvejret, når de prøver at få dig til at støtte sultne børn i Afrika?
Der er så mange ting, jeg gerne ville nå. Ting som aldrig rigtig får min tid. Hvorfor bliver jeg ikke bloddonor eller besøgsven. Jamen, jeg læser jo. Der er så meget, der skal nås. Min SU kan umuligt dække mit forbrug, selvom det er småt, og frivilligt arbejde tjener man jo ikke til huslejen på. MEN en time engang om ugen. En time ud af de to jeg alligevel sover på mine læsedage.
Og hvor begynder man
Hvis jeg endelig skulle redde verden, hvor skulle jeg så begynde? Med hungersnød, brud på menneskerettigheder, korruption eller aids i Afrika? Det er alt sammen meget langt væk fra min verden. Det er problemstillinger, jeg kun er vant til at diskutere på teoretisk universitetsplan.
Jeg føler dybest inde et moralsk ansvar over for børn, kvinder og mænd i den tredje verden. Vi er alle mennesker på jorden og en del af samme verden, hvor forskellig den end virker.
Støt dem der kan ændre forholdene
Men hvad nytter det at kaste penge efter bønderne i Latinamerika, hvis bonden alligevel går konkurs på grund af EU's landsbrugsstøtteordninger? Den europæiske politiske dagsorden kan støtte nødhjælpsarbejde i den 3.verden og samtidig undergrave det. Og jeg kan blive rigtig harm over, at det kan lade sig gøre. Men ikke desto mindre kan jeg ikke direkte gøre noget for at ændre den politiske dagsorden. Det vil jeg hellere overlade til de folk i nødhjælpsorganisationerne, som har en realistisk større chance for faktisk at ændre den. Det skal derfor ikke ødelægge min lyst til at bidrage til nødhjælpsarbejdet.
Hvem skal man hjælpe
Jeg ved dog ikke, hvilke af verdens nødlidende jeg skal vælge at hjælpe først. Jeg ved ikke nok om verdens situationen til at kunne vælge. Jeg kan til tider få en følelse af hjælpeløshed, når det går op for mig, hvor lidt jeg ved om verdens grusomheder. I øjeblikket ved jeg meget om situationen i Asien, takke være medierne, men så kan det undre mig, at jeg ikke ved mere om for eksempel folkedrabene i Rwanda eller borgerkrigen i Uganda.
Stol på organisationerne
Men det er viden, jeg selv må tage ansvar for at opsøge. Og det er viden, som Røde Kors og andre store humanitære organisationer har. Jeg behøver ikke at tage stilling til, hvor i verden der er mest brug for hjælp – valget er truffet for mig. Når jeg for eksempel støtter Operation Dagsværk, kan jeg ved at købe et krus kakao og få varmet hænderne og samtidig støtte nogen af verdens nødlidende.
Vær selv aktiv
Men ud over at jeg kan støtte organisationer ved at sende sms’er, købe kakao eller årets nødhjælpsjulekalender, kunne jeg have lyst til at blive en mere aktiv del af hjælpearbejdet. Men hvad er mine muligheder? Hvordan kunne jeg give en time af mit liv til nogen her i Danmark, der kunne have brug for den?
Jeg kunne blive besøgsven. Eller lege stoledans og bage boller med flygtningebørnene i Sandholmlejeren - vise dem et Danmark som ikke bare er indhegning og uvished. Jeg kunne lave arrangementer for flygtninge og indvandre børn, som har fået asyl. Skabe en kontakt med danske børn for på den måde at integrere dem. Arrangere fastelavnsfest og andre mærkelige danske skikke. Lære om deres baggrund og skikke – måske lære arabisk. Jeg kunne få en viden om andres verden, som jeg ikke kan læse mig til. Jeg har lyst til at få sat perspektiv på min egen verden.
Udskriv
Forrige
